Skip to content Skip to main navigation Skip to footer

Strikkecafe sæson 2023/2024

Så er det tiden at finde håndarbejdet frem igen. Strikning, hækling, brodering, patchwork eller hvad end andet du pusler med, vil vi blive glade over at du tog med i Lørslev Café Kulturhus, og vise os hvad dine hænder pusler med

Vi vil gerne slå et slag for nybegyndere også. Hvis du ikke hverken strikker eller hækler, men gerne vil lære det, så er vi i høj grad klar til at vise dig vejen, og hjælpe dig i gang. Der er både eksperter, avancerede, middelniveau og begyndere i gruppen. Så vi er top-tunet til at tage imod dig, hvis du er helt ny i faget.

Det koster kr. 35 at deltage, og i prisen er inkluderet både kaffe/the og kage

Tilmelding sker fra gang til gang hos Dorthe Thompsen på tlf. 28591805 senest mandagen før

Vi GLÆDER os til at komme i gang igen