Skip to content Skip to main navigation Skip to footer

Blæsten kan man ikke få at se.
Det’ der ikke no’et at gøre ve’.
Men når møllen rigtig svinger
rundt med sine store vinger,
så’ det let at gætte at det blæser

Sådan lyder første vers i Asger Pedersen kendte børnesang og den er som skrevet til Ugilt!
Ugilt ligger mellem Lørslev og Linderum og er en lille landsby med den smukke kirke fra ca. 1150 som det historiske vartegn og de seks vindmøllerne som det moderne vartegn. Byen er omkranset af natur og der er godt udsigtsmuligheder.

Fra Ugilt er der ca. 5 km til Tårs, hvor der er indkøbsmuligheder, skole, svømmesal og idrætshal.

Idrætsforeningen Tårs-Ugilt Tui har et bredt program med tilbud til alle aldre. Et godt alternativ til skolen i Tårs er Lørslev Friskole og Børnecenter, hvor der både er skole og børnehave.

Beboerforeningen for Ugilt og Omegn afholder sommer- og nytårsfest, samt flere andre aktiviteter. Foreningen råder over flag og flagstænger som sættes op i byen når noget skal markeres. Flag og flagstænger kan lånes af alle medlemmerne.

Flagene kommer også op, når Dansk Norsk forening i Vendsyssel holder Præstegårdsfestival med musik og boder i haven i den gamle præstegaard.

Find Ugilt & Omegn Beboerforening på facebook her.