Dæj stue maj – vagabonden Den store mand – Alfred Chr. Johansen

Mange lidt ældre vendelboer husker endnu Dæj stue maj – tror jeg.

Den hyggelige, stille vagabond der klarede sig ude i det vendsysselske land uden at tigge sig frem – blot ved at tilbyde sine hænders arbejde som vederlag for et måltid mad og nattelogis.

I 1950’erne boede min far – uldkræmmeren – og jeg i det lille hus på Lørslevvej ved Ilbro kaldet “Lokomotivet”.

Vores nabo teglbrænderen på Ilbro Teglværk Julius Christiansen boede i Annexgården sammen med sin far og søster, og næsten hver dag kom han ned til os for at fortælle nyt fra teglværket, og hvad der blev drøftet i købmand Simon Christiansens baglokale.

“No æ dæj stue maj kommet ijen” – var Julius’ budskab sådan hen i slutningen af oktober måned, når Alfred flyttede ind ovenpå ringovnen.

Her oppe på den urokkelige ringovn med sine favntykke mure og med huller ned til kamrene havde Alfred sit hjem indtil teglværket havde brændt de sidste sten hen i januar. Det var her over et fyrhul, at Alfred ved hjælp en en rengjort spand kogte sit daglige måltid:

12 æg, et stort rugbrød, ½ kg Oma margarine og undertiden lidt mælk fra mejeriet. Alfred rørte det hele sammen i en stor pærevælling, og spiste det med god appetit.

Alfred var afholdsmand og nød hverken øl eller spiritus, men Julius bemærkede, at han undertiden drak en lys pilsner til sit måltid.

Min far solgte hvert år vinterundertøj til Alfred, som altid var pæn og ren. Vaskede og kogte sit tøj i en spand over et fyrhul.

Alfred samlede på 500 kronersedler, og havde en større sum penge i sin inderlomme.

Nogen omgang med de øvrige vagabonder, spritterne havde han ikke. Han holdt sig for sig selv, en stille og hyggelig mand.

Elna Lindenborg fra Hørby fortæller følgende: “Det med pengene er sandt.

Engang ved morgenmaden i mit hjem – han sad ved siden af bedstefar i køkkenet – tog han sin tegnebog frem fra en inderlommen.Tegnebogen var fæstnet ned sikkerhedsnåle. Den indeholdt en virkelig stor stak 500 kr sedler – han viste dem frem og sagde:

“Dæm hær ka a bæst li”

Det blev der jo talt lidt om efterfølgende.

Husker vores forældre formanede os om, ikke at fortælle det!- af skræk for, han skulle blive overfaldet. Det løfte holdt vi – men han fortalte det jo selv.”

Alfred Johansen vandrede Vendsyssel rundt på kryds og tværs i en menneskealder – i sommerhalvåret syntes han bedst om at overnatte i en lade, eller i et udhus ude ved bønderne, og han var villig til at hjælpe til, og tjente ofte en lille skilling, der senere kunne veksles til en stor seddel.

Hans fodtøj bestod af et par snudetræsko, spidstræsko, og hvert andet år bestilte han et nyt par hos en træskomager. På fodryggen skulle der være et særligt bredt læder.

I maj 1958 kom Alfred til en gård ved Nr. Tranders, og om aftenen lagde han sig til at sove på halmloftet i laden med to jakker over hovedet. Tidligt næste morgen blev Alfred, mens han sov, slået i ansigtet med en stor skovøkse og blev slemt skamferet i ansigtet. En landbrugsmedhjælper på gården indrømmede, at det var ham, der havde anvendt øksen, men bare i kådhed, og fordi han var bange for vagabonder.

Alfred var ikke interesseret i at gøre mere ved sagen, og efter et kort ophold på sygehuset i Nørresundby, fortsatte han sin vandring. Landbrugsmedhjælpere blev senere frikendt i retten.

Hvem var Alfred Chr. Johansen? Han var født i Torslev 15. november 1887 søn af den ugifte Jensine Frederiksen og udlagt barnefader Andreas Johansen. Konfirmeret 6. april 1902. Han kom tidligt ud at tjene, og var dreng på en gård i Flade indtil 1911 – hvorefter han var tyende på Lindet ved Aasted.

Herfra er det vanskeligt at følge Alfreds færden. Rygterne ville vide at han på et tidspunkt var gift, men han syntes ikke om konens madlavning og besluttede sig derfor at gå på landevejen.

Under krigen blev han registreret i Dronninglund, og det blev hans hjemkommune.

Alfred fortsatte efter overfaldet i 1958 med at vandre rundt på Vendsyssels veje. Han afgik ved døden på Plejehjemmet i Dronninglund 21. december 1974 – 87 år gammel.

Billedet udlånt fra Vendsyssel Historiske Museum. Et stort tak til Helle Thrane (Alfred i Taars ca. 1952)

Kilder: Julius, min far, Vivi Dybdal, Susanne Riismøller, Villy Sørensen, Elna Lindenborg og mæsiel.