Skip to content Skip to main navigation Skip to footer

Fantastiske Fælleskaber i Lørslev

Vi er så privilegeret, at vi er blevet nomineret i konkurrencen “Fantastiske Fællesskaber”. For at Nordjylland – og forhåbentlig senere hele Danmark – kan stemme på os, så vil TV2 Nord komme forbi på mandag den 6. august i tidsrummet 16-18.

Her vil de lave optagelser, som skal klippes sammen til det indslag, som skal sendes i TV2 Nord, som folk kan stemme på i konkurrencen, hvor vi er i “kamp” mod 9 andre fantastiske fællesskaber i Nordjylland.

Vi har sørget for nogen forskellige aktiviteter som kommer til at foregå i huset i tidsrummet, men vi vil så gerne at DU også kommer forbi og tager en kop kaffe, en sodavand, en is eller lignende enten indenfor, eller ude i haven. Kom og vær med til at vise, hvad vores fantastiske hus kan og gør for byen og fællesskabet.

Vi har grillen tændt fra kl. 17, hvor der er mulighed for at få en gratis hotdogs eller to, og du kan som altid købe drikkevarer i huset.

Kom og vær med, og spred glæden og giv liv til håbet om at vinde både den regionale og senere den landsdækkende afstemning.

Vi glæder os til at se dig, og læs eventuelt mere om konkurrencen via dette link

https://www.tv2nord.dk/FF