Skip to content Skip to main navigation Skip to footer

Vandretur med bålmad

This event has ended

Vil du med ud at nyde naturen lørdag den 7. maj fra kl. 10?

Lørslev Café & Kulturhus arrangerer en vandretur i naturen i Hjørring Bjerge, med pitstop, hvor vi får lidt mad lavet over bål med tilhørende drikkevarer

Ruten er 7,5 km lang og starter ved Springvandspladsen, hvorefter ruten går til Hjørring Bjerge, hvor vi følger naturstien.
Vi kommer forbi Nordre Anlæg, igennem Hjørring Bjerge, hen til Bellevue, over på Skihopbakken, forbi Park Vendia og afsluttes ved turens udgangspunkt.

Da vi kommer igennem naturområder med varieret terræn, så vær opmærksom på, at du skal vælge passende fodtøj, da der også kan være våde områder alt afhængig af, hvordan vejret har artet sig i dagene op til turen.Ruten er en del af Kløversti projektet som er udviklet i samarbejde med Hjerteforeningen.

Hvis du vil være med, så er der bindende tilmelding hos Heidi på 2899 4479 senest 1/5-2022 med indbetaling af kr. 75 på 27006. Eventuelt overskud går til Kulturhusets drift og vedligeholdelse.

Turen kan blive aflyst såfremt vejret er helt ufremkommeligt, men ustadigt vejr har ingen indvirkning på turens afvikling, og eventuelle afbud refunderes derfor ikke.

Vi ses ved Springvandspladsen kl. 10:00