Lørslev 090510
Referat årsmødet i Lørslev-Ugilt-Ilbro Landsbyråd 060510.
Fremmødte :
Lørslev Børnecenter : Åse
Lørslev Borgerforening : Claus og Birthe
Ilbro-Lørslev I.F. : Ingen
KFUM spejderne : Poul (kasserer)
Ugilt Beboerforening : Malene og Lene
Ugilt Menighedsråd : Ingen
Onsdagsklubben : Bendix og Annelise
Ugilt Forsamlingshus : Irene og Poul
Ilbro Borgerforening : Erik og Frode
Enkeltpersoner : Arne, Thorvald, Nevo, Henriette (formand), Jens (sekretær)
og et par stykker mere.
1.Jens blev valgt som dirigent.
2.Birthe og Åse blev valgt som stemmetællere, men det fik vi nu ikke brug for.
3.Henriette afgav beretning og Poul fremlagde regnskabet. Vi har modtaget vores tilskud på 12000 kr, og det er også ca det, vi har i kassen.
4.Der var ikke indkommet forslag.
5.Landsbyrådet besluttede at afholde et møde torsdag den 16. september kl. 19, hvor vi vil tage stilling til ansøgninger om tilskud. Ansøgninger bedes fremsendt til Jens senest fredag den 3. september.
6.Sommerfesten er snart på trapperne. På mødet kom det frem, at Onsdagsklubben gerne vil flytte deres sangarrangement til kl. 9.30 om lørdagen, altså umiddelbart før festtalen. Det syntes vi var en god idè. Landsbyrådet vedtog, at alle ændringer i forhold til sidste års arrangement skal meddeles Jens senest SØNDAG DEN 16. MAJ, ellers kan vi ikke nå at lave programmet, der skal husstandsomdeles. Programmet finansieres af Landsbyrådets midler.
7.Jens orienterede om frk. Rottbøls legat og omdelte diverse bilag til selvstudium.
8.Henriette og Jens blev genvalgt, der var ikke andre forslag. Forretningsudvalget blev ligeledes genvalgt. Altså Henriette formand, Poul kasserer og Jens sekretær.
Jens Chr. Larsen 98963320
Lørslev 011109
Referat mødet i Lørslev-Ugilt-Ilbro Landsbyråd 291009.
Fremmødte :
Lørslev Børnecenter : Ingen
Lørslev Borgerforening : Claus og Birthe havde meldt afbud, Kaj mødte i stedet.
Ilbro-Lørslev I.F. : Ingen
KFUM spejderne : Poul (kasserer) og Helga
Ugilt Beboerforening : Malene og Lene
Ugilt Menighedsråd : Ib
Onsdagsklubben : Annelise
Ugilt Forsamlingshus : Irene og Poul
Ilbro Borgerforening : Erik
Enkeltpersoner : Henriette (formand) og Jens (sekretær)
1. Formanden bød velkommen, og dagsordenen blev godkendt.
2. Der var indkommet en ansøgning inden fristens udløb og 2 efter. Landsbyrådet besluttede, at alle 3 ansøgninger skulle behandles på dette møde.
Lørslev og omegns Borgerforening blev bevilget 4000 kr til opstart af legepladsrenovering.
Ugilt Beboerforening blev bevilget 4000 kr til 2 håndboldmål på sportspladsen.
Ilbro Borgerforening blev bevilget 3000 kr til etablering af hjemmeside. Ilbros ønske om flere flagstænger kan evt løses gennem en låneaftale eller andet ved henvendelse til Lørslev Borgerforening, som er velforsynet med flagstænger.
Foreningerne kan få pengene frigivet ved henvendelse til Poul Sørensen.
Vi har nu næsten tømt vores konto, men vi håber på flere penge næste år.
3. Vi besluttede, at næste årsmøde skal afholdes torsdag den 6. maj. Reserver datoen
allerede nu. Malene har fået nyt telefonnummer, derfor vedlægges opdateret medlemsliste.
Jens Chr. Larsen 98963320
Lørslev 090209
Referat årsmødet i Lørslev-Ugilt-Ilbro Landsbyråd 070509.
Fremmødte :
Lørslev Børnecenter : Ingen (afbud fra Carsten)
Lørslev Borgerforening : Claus og Birthe
Ilbro-Lørslev I.F. : Ingen
KFUM spejderne : Poul (kasserer) og Helga
Ugilt Beboerforening : Malene
Ugilt Menighedsråd : Ib
Onsdagsklubben : Bendix
Ugilt Forsamlingshus : Irene og Thorkild
Ilbro Borgerforening : Erik og Frode
Enkeltpersoner : Arne, Henriette (formand) og Jens (sekretær)
1. Formanden bød velkommen, og Jens blev valgt som dirigent. Han udtrykte glæde over, at Ilbro Borgerforening nu er medlem af landsbyrådet.
2. Poul og Claus blev valgt som stemmetællere, men det fik vi nu ikke brug for.
3. Henriette afgav beretning og nævnte bl.a. , at hun er valgt som næstformand i Landsbyforum. Poul fremlagde regnskabet og Jens snakkede bare.
4. Der var ikke indkommet forslag.
5. Landsbyrådet besluttede at afholde et møde torsdag den 29. oktober kl. 19, hvor vi vil tage stilling til ansøgninger om tilskud fra vores tildelte 12000 kr. Ansøgninger bedes fremsendt til Jens senest torsdag den 8. oktober.
6. Det går fremad med planlægningen af sommerfesten. Jeg vedlægger foreløbigt program for sommerfesten 2009, hvor jeg har indført det, der skulle være planlagt på nuværende tidspunkt. I bedes kontrollere, om det er rigtig forstået eller det bare er ønsketænkning fra min side. De steder, hvor jeg har sat ? (spørgsmålstegn) har jeg brug for at vide mere for at kunne færdiggøre programmet. I bedes hurtigst muligt og allersenest MANDAG DEN 25. MAJ give mig de manglende oplysninger, så vi kan få programmet gjort klar til omdeling.
7.´Henriette og Jens blev genvalgt, der var ikke andre forslag. Forretningsudvalget blev ligeledes genvalgt. Altså Henriette formand, Poul kasserer og Jens sekretær.
8. Ugilt Beboerforening har valgt Malene som medlem i stedet for Astrid, som vi takker for indsatsen. Revideret medlemsliste vedlægges.
Jens Chr. Larsen 98963320
Lørslev 080209
Referat fra mødet i Lørslev-Ugilt-Ilbro Landsbyråd 050209.
Fremmødte :
Lørslev Børnecenter : Carsten
Lørslev Borgerforening : Claus, Kent og Birthe (son skal afløse Kent)
Ilbro-Lørslev I.F. : Erik
KFUM spejderne : Poul (kasserer) og Helga
Ugilt Beboerforening : Astrid og Lene
Ugilt Menighedsråd : Astrid
Onsdagsklubben : Annelise
Ugilt Forsamlingshus : Poul og Irene
Enkeltpersoner : Henriette (formand) og Jens (sekretær)
Det var dejligt at konstatere, at alle medlemmer af landsbyrådet havde sendt repræsentanter til mødet. Vi havde et rigtig godt møde, og det eneste, vi kunne have ønsket mere var, at vi havde haft et par deltagere mere fra Ilbro udover Erik. Landsbyrådets vedtægter blev jo ændret sidste år, så Ilbro Borgerforening og enkeltpersoner fra Ilbro-området kan blive en del af Landsbyrådet, hvis de ønsker det, og vi ser meget gerne et udvidet samarbejde.
1. Dagsordenen blev godkendt.
2. Henriette og Jens orienterede om arbejdet i Landsbyforum. Landsbyrådet besluttede, at vi vil prøve at holde møder forud for møderne i Landbyforum, som er planlagt til 10. feb., 12.maj, 14. sep. og 3. nov. Næste møde i landsbyrådet, som også bliver vores årsmøde, er således planlagt til TORSDAG D. 7. MAJ KL. 19. Poul og Annelise kan desværre ikke, men sender afløsere.
3. Hjørring Kommunes Landdistriktsstrategi blev gennemgået, og der var opbakning til Jens og Henriettes indsats i landsbyforum.
4. Sommerfesten afholdes i uge 25 (15.-21. juni). Vi gør nogenlunde, som vi plejer. Spejderne afholder cykelsponsorløb torsdag d. 18. juni Skolen laver musical mm. fredag d. 19. juni. Borgerforeningen holder teltfest lørdag d. 20. juni. Lørdag formiddag og eftermiddag er der aktiviteter ved skolen (spejder, onsdagsklub, børnecenter, borgerforening og andre). Søndag er der arrangement i kirkelunden (menighedsråd og beboerforening) Andre arrangementer end ovennævnte skal være meget velkomne.
5. Landsbynyt. Næste nummer udkommer medio februar (deadline 10.feb). Herefter vil vi forsøge at lave en digital udgave af landsbynyt, og så må vi se, hvordan det går. Der arbejdes på at gøre vores hjemmeside Loerslev.dk mere brugervenlig og indholdsrig.
6. Tilskud fra Hjørring Kommune. Der er mulighed for at søge 3000 kr i tilskud pr. landsby. Lørslev, Ugilt, Linderum og Ilbro er på listen, og det blev besluttet, at landsbyrådet søger de 12000 kr hjem. Pengene vil ikke blive brugt, får de frigives af lansbyrådet evt på årsmødet 07.05.09. Vi skal diskutere, om pengene (eller en del af dem) skal videregives til vores lokale foreninger. Vi håber, at Ilbro Borgerforening til den tid er medlem af landsbyrådet, således at vi sammen kan arbejde for at udvikle vores lokalsamfund.
Jens Chr. Larsen 98963320
Lørslev 290508
Referat fra årsmødet i Lørslev-Ugilt Landsbyråd 280508.
Fremmødte :
Lørslev Børnecenter : ingen repræsentanter
Lørslev Borgerforening : Claus og Kent
Ilbro-Lørslev I.F. : ingen repræsentanter
KFUM spejderne : Poul
Ugilt Beboerforening : ingen repræsentanter
Ugilt Menighedsråd : Pia
Onsdagsklubben : Bendix og Annelise
Ugilt Forsamlingshus : Poul og Irene
Enkeltpersoner : Henriette Wandborg, Ricard Rask og Jens Chr. Larsen.
Ugilt Beboerforening havde inden årsmødet meddelt, at de pga bestyrelsesmøde ikke kunne sende en repræsentant. Nyt medlem af landbyrådet er Astrid Petersen i stedet for Jens Christensen. Revideret adresseliste medsendes.
På trods af fravær af repræsentanter for Børnecenter, Idrætsforening og Ugilt Beboerforening var fremmødet trods alt det største i landsbyrådets historie, og mødet blev afholdt i god ro og orden under myndig ledelse af Ricard Rask.
Følgende beslutninger blev truffet :
De nye vedtægter blev godkendt med den ændring, at annoncering af årsmødet for fremtiden vil ske i Ugeposten i stedet for Sindal Avis pga bedre dækning af lokalområdet. Foreninger og enkeltpersoner fra Ilbro-området kan derfor i fremtiden blive medlem af Lørslev-Ugilt-Ilbro Landsbyråd, som vi hedder fra nu af. Nye vedtægter medsendes.
Der blev valgt 2 enkeltpersoner fra lokalområdet ind i landsbyrådet for det kommende år : Henriette Wandborg og Jens Chr. Larsen.
Efter årsmødet valgtes følgende forretningsudvalg :
Formand : Henriette Wandborg
Kasserer : Poul Sørensen
Sekretær : Jens Chr. Larsen
Programmet til sommerfesten er sendt til trykning og uddeles i lokalområdet i uge 23. Ekstra eksemplarer kan afhentes på skolen. Programmet vil blive sat på hjemmesiden loerslev.dk.
Vi ses vel til sommerfesten. Mvh. Jens Chr. Larsen (referent)
Lørslev 300108
Kære medlemmer af Lørslev-Ugilt Landsbyråd.
Forretningsudvalget har afholdt møde onsdag den 23. januar for at følge op på tidligere beslutninger:
Hjemmesiden : Lørslev.dk er nu blevet omorganiseret og opdateret. Claus Woldum og Kent Budolfsen har arbejdet ihærdigt og resultatet er blevet fint. Det ser flot ud, men en hjemmeside kræver konstant opmærksomhed og her må vi hjælpe hinanden. Forretningsudvalget mente, at vi skulle forsøge at lave en fælles kalender med alle de aktiviteter, som vi har planlagt. Vi har nu indlagt en kalender på hjemmesiden, og så vil vi gerne at I forsøger at bruge den. Den er ikke perfekt, men vi vil alligevel gerne, at I kontakter Claus eller Kent for at få jeres arrangementer i kalenderen, så må vi forsøge at løse de problemer, der evt. opstår.
Adresselisten : Næsten alle foreninger har lavet sine lektier med at udpege medlemmer til landsbyrådet, i skrivende stund mangler kun Ilbro-Lørslev Idrætsforening, men jeg regner med, at det kommer på plads hurtigt, så vi kan være fuldtallige til planlægningsmødet i forbindelse med den kommende sommerfest. Ny opdateret medlemsliste vedlægges denne mail.
Den økonomiske situation : Kassereren Poul Sørensen har været i forbindelse med Aksel. Der er nu afregnet med byggeprojektet med videre, og vi kan begynde at se fremad. Poul har ansøgt kommunen om lidt tilskud til den daglige drift, og vi har diskuteret lidt om Landsbynyts fremtid.
Lørslev 25.11.07
Kære medlemmer af Lørslev- Ugilt Landsbyråd.
Tak for et godt møde i torsdags. Vi manglede desværre et par stykker, så det er ikke muligt endnu at lave en adresseliste over alle landsbyrådets medlemmer. Listen er under udarbejdelse, og jeg regner med, at I vil hjælpe med de nødvendige oplysninger, så listen kan blive komplet.
Hver forening kan deltage med 2 personer i landsbyrådet. Jeg vil derfor bede jer udpege de resterende medlemmer og sende/maile oplysningerne til mig hurtigst muligt. Det ville være dejligt, om mindst et af medlemmerne har en e-mail adresse, således at jeg hurtigt (og billigt) kan orientere jer om, hvad landsbyrådet går og laver. På vedlagte adresseliste kan I se, hvilke oplysninger jeg allerede har og hvilke medlemmer, der er udpeget. I har med andre ord følgende ”lektier” for :
Lørslev Skole/landsbyordning : Mangler at udpege et medlem og sende oplysninger til mig.
Ilbro-Lørslev Idrætsforening : Mangler at udpege 2 medlemmer og sende oplysninger til mig.
Ugilt Beboerforening : Mangler at udpege et medlem og sende oplysninger til mig.
Ugilt Menighedsråd : Mangler at udpege 2 medlemmer og sende oplysninger til mig.
Onsdagsklubben : Mangler at udpege 2 medlemmer og sende oplysninger til mig.
Ugilt Forsamlingshus : Mangler at udpege et medlem og sende oplysninger til mig.
Referat af mødet 22.11.07
Vedtægter.
Disse blev gennemgået, og sekretæren blev pålagt at udarbejde de nødvendige ændringer og fremlægge disse på årsmødet i maj 2008.
Valg.
Der blev vedtaget at nedsætte et forretningsudvalg bestående af formand, kasserer og sekretær. Til disse poster valgtes for perioden indtil årsmødet i maj 2008 :
Formand : Kent Budolfsen
Kasserer : Poul Sørensen
Sekretær : Jens Chr. Larsen
Formanden lovede i samarbejde med Claus Woldum at omorganisere og opdatere hjemmesiden.
Kassereren lovede i samarbejde med Aksel Jensen at skaffe lidt økonomisk overblik med henblik på at kunne lave budget og regnskab, således at vi kan modtage tilskud fra Hjørring Kommune.
Sekretæren lovede at få udarbejdet en komplet adresseliste over landsbyrådets medlemmer og at sikre et højt informationsniveau.
Fremtiden.
Landsbyrådet stiller sig positiv overfor et øget samarbejde med Ilbro-området i et forsøg på at gøre hele vores område mere tiltrækkende for nye beboere og sikre fortsatte udviklingsmuligheder. Ilbro-området kan evt. tilbydes optagelse i vores landsbyråd, hvis der er interesse for det. Forretningsudvalget vil arbejde videre med sagen. Thorvald Jørgensen, der er medlem af det nye landsbyforum, orienterede om mulighederne for økonomisk støtte til Landbyrådsarbejdet.
Mvh Jens Chr. Larsen (98963320)